Ja, der er ingen tvivl om, at tingene bliver vendt - også når man er 3 år! For en måneds tid siden, sad Andreas på badeværelsesgulvet og havde lige taget strømperne af... Han kigger eftertænkt som op på mig og siger: "jeg har nullermænd mellem mine tæer....... har du nullerpiger mellem dine??"
I går morges tog han virkelig om hjerte og klemte til, da det første, han gjorde da han slog øjnene op var at nusse mig i håret - og så sagde: "Mor - du er helt fornusset (jeg kiggede undrende op ham, da jeg bestemt syntes, jeg var rimelig soigneret, og jeg spurgte, hvad han mente med det??) "Ja", svarede han - "og forkælet... for jeg elsker dig SÅ meget!" Det gav ordet forkælet en helt ny betydning - og jeg lærte da også et helt nyt ord! Tænk, at man kan elskes så meget, at man bliver fornusset og forkælet!!
Så er det blevet fastelavn. Der har været lidt spekulationer om, hvad Andreas skulle være til fastelavn, men men men valget faldt på pirat - og er det ikke bare den sejeste pirat i verden???
Her er A fotograferet inden han og mormor tog i børnehaven, hvor der blev slået katten af tønden og spist fastelavnsboller.